Pippi Langstrømpe, eller bare Pippi, hedder den seneste tilføjelse til Chestatee Wildlife Preserve, der ligger i staten Georgia. Pippi er en blanding af æsel og zebra.
Med lange, zebrastribede ben, en kort og gråbrun æselkrop og et hoved, der ligner en sjov blanding af både zebra og æsel med en antydning af striber ned ad næseryggen og lodne, lange ører er det sikkert, at en publikumsfavorit født.
Pippi har allerede trukket dyre-elskere fra hele verden til Georgia, og reservatets dyrlæge Ben Benson siger ifølge berlingske.dk, at det er meget sjældent, at æsler og zebraer producerer unger. Pippi er altså en unik, lille størrelse.
Sjælden, jo – usædvanlig, nej
København Zoo tager dog lidt af luften ud af den biologiske sensations-ballon.
»Det er måske sjældent, at æsler og zebraer parrer sig, men det er ikke biologisk usædvanligt,« siger zoolog Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have i København.
»Det er rigtigt, at det er sjældent, at man har set et zebræsel, men mon ikke det skyldes, at de sjældent går i samme indhegning?«
Æsler og zebraer er nemlig ganske tæt beslægtede, ligesom æsler og heste. Og muldyr, der er et resultat af en elskovsstund mellem æsel og hest, er ikke noget særsyn. Der er altså ikke nogen biologisk hindring for, at zebra og æsel laver blandings-baby.
Naturen tager ikke højde for alt
Mange dyrearter er beslægtede uden at komme i kontakt med hinanden i naturen. Men for de arter, der lever tæt sammen, har naturen truffet nogle foranstaltninger, der skal forhindre, at arterne blander sig.
»Der findes to måder, som naturen kan bruge til at sørge for, at beslægtede dyrearter ikke bliver blandet sammen. En adfærdsmæssig og en fysiologisk,« forklarer Mikkel Stelvig.
I tilfælde med hest og æsel er det normalt den adfærdsmæssige regulering, der sikrer, at dyrene ikke parrer sig. Det kan være en bestemt lugt, et parringskald eller en specifik opførsel, der hører til arten.
Æsler og zebraer mødes nemlig sjældent, når de lever vildt, og derfor har naturen ikke udviklet nogen fysiologisk sikring mod, at de kan få unger.
»Naturen har ikke sørget for at sikre sig mod alting, kun det, der har været nødvendigt,» uddyber Mikkel Stelvig.
Flere mulige forklaringer på Pippi
Den adfærdsstyring, der skal afholde de to arter fra at parre sig, er tydeligvis sat ud af kraft. Men hvorfor? Det kan der være flere forklaringer på, forklarer Mikkel Stelvig.
\ Fakta
VIDSTE DU
- Heste, æsler og muldyr nedstammer fra den samme stamfader. De forskellige arter er opstået, fordi nogle af stamfaderens unger har afveget lidt, og efterfølgende blev afvigelsen dyrket ved at ungerne blev spredt geografisk, og blev adskilt, for eksempel af en flod.
- Naturens mekanismer til at afholde dyrene fra at parre sig på tværs af arter er udviklet sideløbende som naturens middel til at undgå, at arterne blandede sig igen.
»En ændring i omgivelserne kan have påvirket zebrahannen til at parre sig med æselhunnen. Hvis der er kommet flere zebrahanner i flokken kan det gøre, at han har set sig om efter flere hunner,« siger Mikkel Stelvig.
»Et forskningsprojekt i Afrika undersøger noget tilsvarende. To forskellige zebra-arter er begyndt at blande sig, fordi der er sket en stigning i antallet af hanner i forhold til hunner.«
Atypisk adfærd eller bare lidt opstemt
Teoretisk set kan den uheldige alliance også skyldes, at æselhunnen har lært at imitere den adfærd, som zebrahunnerne udviser, eller at zebrahannen ikke er blevet præget på en måde, der har lært ham at foretrække hans egen art.
Listen af muligheder er lang og byder på komplicerede forklaringer. Men god, gammeldags liderlighed kan også være årsagen.
»Det kan også skyldes, at hannen har været i parrings-mode, og ingen af zebrahunnerne har været i brunst. Og så var æselhunnen det næstbedste, og så parrede de sig,« slutter Mikkel Stelvig.
